Fra den franske instrumentproducent AOIP kan Beatronic Supply nu levere et nyt robust, batteridrevet mikro-ohmmeter, der er velegnet til præcisions fire-tråds mod
standsmåling i et område fra 0,1 µohm til 500 ohm
Det franske firma AOIP Instrumentation har netop introduceret et nyt robust, batteridrevet
mikro-ohmmeter, benævnt OM 15, der er beregnet til præcisions fire-tråds modstandsmåling
af meget små modstandsværdier fra 0,1 µohm (opløsning) til 500 ohm med valg mellem en
DC-målestrøm fra 1 mA til 1 A til induktive modstandsmålinger eller en batteribesparende
puls-målestrøm fra 1 mA til 10 A til måling af ekstremt små modstandsværdier, hvor der er
risiko for, at en varmestigning i modstanden kan påvirke måleresultatet.
Det nye OM 15 mikro-ohmmeter er inputbeskyttet op til 250 V, og er forsynet med automatisk kompensering af termisk EMF (elektromotoriske kræfter) og omgivelsestemperatur.
Instrumentet er indkapslet i et robust ABS kabinet med en garanteret tæthedgrad på IP52 og
leveres med to interne NiCd batteripakker samt indbygget lader for direkte nettilslutning til en
forsyningsspænding på 92 til 256 VAC/45 til 400 Hz. OM 15 kan arbejde med en enkelt
batteripakke med en levetid til mindst 5.000 målinger, og brugeren kan frit skifte mellem de to
batteripakker.
OM 15 betjenes via et lille folietastatur og er forsynet med et stort og letaflæseligt 4½-ciffer,
50.000 count LCD-display med visning af den målte modstandsværdi med enhed og omgivelsestemperatur samt indikation af måleområde, strømtype og temperaturkompensering.
Det nye mikro-ohmmeter er ideelt til test af metal-coating og jord-bonding i fly- og skibsindustrien, men er også særdeles velegnet til andre applikationer, som f.eks. test og måling af
elektriske komponenter, mekanisk bond-test, kabel modstandsmåling, kontakt modstandsmåling samt motor- og transformer modstandsmåling.
OM 15 er sikkerhedsgodkendt i henhold til CEI 1010-1 kategori III pol. 2 og leveres i en
robust og handy bæretaske samt valg mellem forskellige måleprober, incl. Kelvin klemme,
Kelvin testprobe med dobbelt probe, Kelvin testprobe med triggering trykknap. Instrumentet
vejer blot 3,7 kg incl. batterier og bæretaske.