|
|
|
|
Fra Kenwood Electronics kan Beatronic Supply nu levere en ny prisgunstig 20 MHz programmerbar funktionsgenerator til udvikling, produktion og service Kenwood Electronics Ltd. har netop lanceret en ny mikroprocessorstyret, programmerbar 20 MHz sweep-/funktionsgenerator, model FGE 1202, der med et omfattende sæt af indbyggede funktioner og features er et prisgunstigt, alsidigt instrument til udvikling, produktionstest og service. FGE 1202 dækker et frekvensområde fra 0,2 Hz til 20 MHz i otte dekade områder og har en frekvensnøjagtighed på ±0,05% i frekvens-lock mode. Instrumentet kan generere nøjagtige sinus-, firkant-, trekant- og DC formede outputsignaler med en brugervariabel amplitude fra 1 Vpp til 20 Vpp (0,5 Vpp til 10 Vpp i 50 Ohm) med en amplitudeopløsning i 100 mV spring, samt mulighed for at dæmpe outputsignalet med -20 dB eller -40 dB. Funktionsgeneratoren er som standard forsynet med både eksterne og interne sweep-features. Den interne sweep-funktion er mikroprocessorstyret med digitalt programmerbar start- og stop-frekvens og sweephastighed samt valg mellem logaritmisk eller lineær sweep-mode og positiv eller negativ sweeping. FGE 1202 har et stort, indbygget, baggrundbelyst LCD-display med 16 karakterer x 2 linier til nøjagtig visning af frekvens og -parametre samt opsætnings- og arbejdsbetingelser. Instrumentet betjenes via softkeys og en hastighedsfølsom justeringsknap. En integreret non-volatile memory giver mulighed for lagring af op til 30 instrumentopsætninger, eller cycle-specifikke testbetingelser til repetitive applikationer. Instrumentet er endvidere forsynet med TTL-output, AM- og FM modulationsmodes, symmetri- og DC-offset kontrol. Et indbygget RS-232 interface giver mulighed for ekstern styring af alle instrumentets funktioner samt overføring af data til en PC med Windows software. Den nye kompakte FGE 1202 funktionsgenerator måler (l x b x d) 150 x 206 x 74 mm og vejer blot 1 kg. Instrumentet leveres i et robust kabinet med indstilleligt bærehåndtag. |